Gratis webinar inden for arbejdsmiljø
I foråret udbyder vi tre gratis webinarer!

- Kemisk risikovurdering - hvordan gør man?
- APV handleplanen, der virker
- Din hjemme-PC-arbejdsplads med fokus på ergonomi

 
Klik her for at tilmelde dig de gratis webinarer
 

  • Webinar: Kemisk risikovurdering - hvordan gør man?

Tidspunkt: 2. marts 2023 14:30-15:30
 
Målgruppe
Arbejdsmiljøgruppen (AMO) eller dig, der er ansvarlig for kemi til rengøringsopgaver eller til værksted og kirkegård
 
Indhold
På dette kursus gennemgår vi Arbejdstilsynets regler for kemisk risikovurdering – og drøfter, hvordan de folkekirkelige arbejdspladser kan leve op til dem på en overskuelig og meningsfuld måde.
Vi kommer ind på instruktion og oplæring som omdrejningspunktet i forebyggelse af ulykker
 
Der vil være mulighed for spørgsmål til sidst.
 
Efter kurset kan du...
Udføre en kemisk risikovurdering, der lever op til Arbejdstilsynets regler – bl.a. ved at benytte den model for instruktion, som præsenteres på kurset
 

  • Webinar: APV handleplanen, der virker

Tidspunkt: 13. april 2023 14:30-15:30
 
Målgruppe
Arbejdsmiljøgruppen (AMO), kontaktperson med ansvar for gennemførelse af arbejdspladsvurderinger
 
Indhold
En APV er langt mere end en kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Ordene skal følges op af handling. På dette kursus gennemgår vi Arbejdstilsynets krav til en APV-handleplan og drøfter, hvordan APV-handleplanen kan blive det dynamiske styringsredskab til den gode trivsel på arbejdspladsen, den var tænkt som – og ikke bare ender i en støvet mappe på kontoret.
 
Der vil være mulighed for spørgsmål til sidst.
 
Efter kurset kan du...
Udarbejde en APV-handleplan, som lever op til reglerne – og har fået inspiration til, hvordan den vigtige implementering af handleplanen kan foregå i praksis
 
 

  • Webinar - Din hjemme-PC-arbejdsplads med fokus på ergonomi

Tidspunkt: 25. april 2023 14:30-15:30
 
Målgruppe
Arbejdsmiljørepræsentant, kontaktperson eller dig, der har PC-arbejde fra distancen
 
Indhold
På dette kursus vil vi sætte fokus på de ergonomiske udfordringer, der kan være ved at indrette en hjemmearbejdsplads. Herudover vil vi komme ind på krav til indretning og udstyr – og også hvad man kan forvente af arbejdsgiver, og af medarbejderen, når arbejdet udføres i hjemmet. Der vil blive taget udgangspunkt i Arbejdstilsynets vejledninger om hjemmearbejde (AT-vejledning 3.1.7) og skærmarbejde (AT-vejledning D.2.3-2).
 
Der vil være mulighed for spørgsmål til sidst.
 
Efter dette kursus er du…
Inspireret til hvordan du bedst indretter din hjemme-PC-arbejdsplads på en hensigtsmæssig måde – samt har viden om reglerne på området og ikke mindst, hvor man finder dem.